Teknologivurdering som redskab til konstruktiv produktudvikling
Kresten Bjerg

 

Denne artikel er meget ,meget gammel, men de problemstillinger, den opridser er mindst lige så påtrængende i 2009, som

de var i 1989.Der savnes stadig offentlige fællesløsninger med hensyn til forbrugerorienteret produktudviklingsforskning, der kan overvinde den opsplitning, der råder mellem de forskellige produktudviklingsniecher.

 

o       Hjem-orienteret informatik og telematik”.

o       Udviklingen af en total miljø- og prototypemetode

o       Metodens muligheder

o       Hvilke krav må der stilles til produktudviklingen inden for hjemme-elektronikken?

o       Problemer og erfaringer i samarbejdet omkring produktudvikling

o       Konklusion

o       Referencer

 


Hjem-orienteret informatik og telematik.

 

Overgangsfeltet mellem teknologivurdering og strategisk teknologiudvikling er uhyre vigtigt.

 
Det er inden for det, jeg har gjort nogle erfaringer, som jeg her vil forsøge at sætte i forhold til nogle metodeproblemer og forskningsstrategier, der forrykker accenten fra teknologivurdering i den snævre gammeldags forstand hen imod det samfundsøkonomisk og fredstids-økonomisk nok så interessante spørgsmål, der hedder produktudvikling.

 
Udfra en personlighedspsykologisk og mikrosociologisk baggrund har jeg beskæftiget mig med at identificere mere langsigtede og vitale forbrugerinteresser omkring udviklingen af informationsteknologi til private hjem.

Og jeg har udforsket, hvilke omstændigheder i produktudvikling, markedsføring og forskningspolitik, der kan identificeres som uheldige, og som med stor sikkerhed kan forudses også fremover at være utilstrækkelige til at imødekomme fremtidige brugerhusstandes mere dybtliggende behov.
Det tog sit udgangspunkt - allerede i 1980- i ønsket om at belyse, hvilken art fornyelse af psykologiske livsomstændigheder, hjemmedatamater ville kunne afstedkomme, forudsat at der skete en udvikling i de retninger, som vi nu faktisk kan se er ved at komme med Macintosh, videotape etc.


Temaet var “Hjemmet som tekst- og billedarbejdsplads”.


Men det har, i samklang med den mellemliggende udvikling, måttet bredes ud i det bredere: “Hjem-orienteret informatik og telematik”.

  

Og det har i dag udkrystalliseret sig i et sæt af må1sætninger:


* At opnå en mere generel basisviden om husstandes mulige relationer i en mere omfattende, og gennem et internt bolignetværk forbundet, totalitet af Av-midler (Radio-Fjernsyn, plader og bånd), datamater og telekommunikationsmidler.

 
* Herunder: at belyse, hvorledes udformningen af denne informationsteknologi har betydning for, hvorledes den kan være anvendelig i - og indvirke på - danske husstandes kultur og dagligdags ti1værelsesmæssige problemløsning i hverdagen i hjemmet.


* At styrke husstande i deres muligheder for en selvstændig og selvrådende dokumentationshåndtering.


Vi har ment, at vi som psykologer kunne medvirke til belysning af hensigtsmæssige og ikke hensigtsmæssige egenskaber ved produkterne, ikke mindst på betjeningssiden, og at fremkomne med forbedringsforslag til de senest markedsførte produkter.


På denne baggrund har vi kunnet pege på en række emner, der i kraft af den industrielle vækst er på vej til at få mere udbredt betydning, som vi finder det relevant at inddrage, og som det nok også er vitalt for de berørte industriers produktudvikling -- og for deres fremtidige “image”- at der indhøstes erfaring om.


Arbejdet er mundet ud i forsøg til en konstruktiv produktudvikling i samarbejde med nogle større industrivirksomheder.


Udviklingen af en total miljø- og prototypemetode


Spørgsmålet om at finde - og skabe erfaringsgrundlag for at opfylde  de forbrugerønsker og krav, der nu må komme i kraft af telebombardementet og den voldsomme udvikling på hjemmeelektronik-markedet, rejser en række vanskelige metodemæssige problemer.


Det, som må interessere os, bliver i høj grad nogle synergi-effekter,(effekter af den sideordnede tilstedeværelse af flere forskellige nye handlemuligheder og belastningskilder) hvis teknologiske grundlag endnu knap nok er etableret, og som vi derfor ikke kan gå ud i felten og opsøge.


Vi har i stedet udviklet, hvad vi kalder en “total-miljø-prototypemetode”, som vi mener, vil være anvendelig som et skridt i retning af at “modernisere” produktudvikling for privathjems-sektoren gennem en maksimal lydhørhed overfor ikke mindst fremtidige forbrugerinteresser.


På . Københavns Universitets Psykologiske Laboratorium bar vi udviklet et konkret eksempel på en sådan prototype, en installation, i en 1:1 modellering af en nutidig etagebolig, hvor AV og datamedier, incl.
teledataopkobling, parabol og el-måler tarif-computer m.m. er knyttet sammen, i en foreløbig version af et såkaldt hjemme-informations-netværk.

 

Vi har her mulighed for at undersøge, dels de umiddelbare anvendelsesmuligheder og betjeningsproblemer, der viser sig i hverdags-lignende brug af de nyeste produkter, dels de nye produkt-behov, der kan spores i komplekse hjemmelivsprocesser, når de foregår med dagens mest avancerede produkter indenfor rækkevidde døgnet rundt.


Opstillingen er væsentligst sammensat af allerede markedsførte produkter, bl.a. Beolink 1000 system, X 10 lysstyringskontrol, videokameraer, datamatiske arbejdsstationer, videodigitalisering og hånd scanning, farveprinter m.m.

 Interesserede mindre husstande kan her flytte ind - som i en ferielejlighed  - i prøvebeboelser, hvor de kan gøre erfaringer med de nye handlemuligheder, der åbner sig.

 

Husstandene har yderligere rådighed over maskinel, der (ved enkelt betjening en gang i døgnet) giver dem rådighed over fuld audio og videodokumentation af totalforløbet, incl. fuld logning af alle fjernbetjeningssekvenser. Men de er sikret mod ekstern overvågning, og konceptet bygger på forsøgshusstandenes absolutte kontrol over, hvilke dele af denne dokumentation de ønsker at udlevere.

 

Vi arbejder med at gøre disse rammer anvendelige for en videre og fortløbende inddragelse af “menige brugere” fra meget forskelligt hold i konfrontationer med den allerede udviklede teknik. Vi vil gøre det muligt for dem at få førstehåndserfaringer under noget der mest muligt kan ligne private hjemmelivsvilkår, for derved at danne basis for bedre beslutninger vedrørende fremtidige produktudviklingsstrategier.

 
De enkelte komponenter kan her undersøges og afprøves m.h.t. indretning, apparatur-sammenkobling, grænsefladetilpasning og installationsanvendelse, i samspil med den øvrige hjemme-elektronik, under videst muligt realistiske hverdags hjemmelivs-forhold, med forskellige slags husstande, med de for hjemmet karakteristiske amorfe flerbrugersituationer, og med såvel teknisk forudsætningsløse brugere som brugere med specielle forudsætninger.

 
Essensen i denne metode er altså at få erfaringer med system-brugen i realbrugs-situationer, dvs. i noget der i det mindste kan minde lidt om den slags kontekst og livssammenhæng, som det aktuelle produkt skal være beregnet til at bruges i. Hvor brugerne har en masse andre ting for, hvor de undertiden har travlt og undertiden god tid, hvor de måske kun lejlighedsvis eller i perioder har lyst til at bruge systemet overhovedet. Og hvor der kan være vsent1ige og relevante interesse-konflikter imellem brugerne i samme husstand.


Det drejer sig altså bl.a. om at undersøge de muligheder, der kan komme for en husstand til at håndtere telebombardementet i etageboligen, men også for nye typer af kreativ udfoldelse og andre formål, som f.eks. tydeligere anskueliggørelse af energiforbrug, kropstilstande og daglig økonomi, som led i livslang uddannelse (Brugergrænsefladen til det Åbne Universitet, f.eks.) og som led i børns og gamles liv (inklusive de mere generelle aspekter af handicap-hjælp).


Vi er selvfølgelig meget langt fra den økologiske validitet, som kun egentlige lokalforsøg vil kunne etablere.
Men vi tilstræber at gennemføre projektet:

 

• på en måde så vi, hvad angår både overordnede koncepter og mere håndgribelige detaljer, kan bistå danske firmaer i udviklingen af deres konkurrencedygtighed

 

• og på en måde, så forbrugerinteresser faktisk får en chance for at gøre sig gældende

 før produktlinjerne er helt fastlagte og før produkterne er markedsførte, - dvs. før man sidder med den triste opgave at skulle lave teknologivurdering på noget, der er et fait accompli.

 

(Samtidig bar vi her at gøre med en produktionsramme, som gør det muligt at producere VHS bånd, til at fortroliggøre alle parter med, hvad det egentlig drejer sig om, omend gengivelseskvaliteten i sagens natur må afspejle svaghederne ved de pt. markedsførte standarder til hjemmebrug.)


Metodens muligheder


Vores metode muliggør at indhøste ny viden om


• de anvendelsesmuligheder, der åbner sig,
• de betjeningsproblemer, der viser sig i brugen,
• nogle af de indhold og handlinger, der opstår og
• nogle af de belastninger og beslutningsdilemmaer, som forbrugere her kan møde, og som produktudviklere, produktsøgere og forsøgstilrettelæggere må have for øje.

 
Det principielle i vores metode bunder i en teoretisk forståelse, der som udgangspunkt har, at hjemmet allerede før elektronikken er et stort redskabsaggregat, og at der allerede er en kompleks informationsdynamik i gang.


Det må være ved at inddrage den allerede eksisterende redskabssamling, dens distribution i en konkret boligramme, og dens relationer til den allerede eksisterende informationsdynamik mellem husstandsmedlemmerne, at vi bedst får undersøgt de realverdenskrav, som det fremtidige hverdagsliv i hjemmet vil stille til en rimelig anvendelig teknologisk udbygning.


Men det får nogle for industrien svært gennemskuelige og vanskeligt håndterbare konsekvenser for produktudviklingen, at man her skal indtænke maskinerne på en helt anden scene, og tænke dem brugt udfra helt andre præmisser og til helt andre typer af formål end dem, der har domineret de informationsteknologiske systemers hidtidige barndom i underholdningsindustrien, i militæret, i forskningen, i pengevæsenet og i almindelig administration og produktion.


I industrien arbejder man, hvad angår privathjem, med en skelnen mellem 4 hovedområder: ”Underholdning”, ”Komfort”, ”
Sikkerhed” og “Information”.


Der er lidt af en afgrund mellem denne synsmåde og vores tematisering af den løbende informationsdynamik der karakteriserer livet i hjemmet, og de problemer der består i at håndtere bade den akkumulerende og den løbende strøm af information fra diverse kilder.


Vi synes, der savnes en seriøs og differentieret opfattelse af “det tilegnede hjem”, dvs. hjemmet som noget en husstand har gjort til sit eget, tilpasset til egne behov og udfyldt med personlige symbolværdier. Og ikke mindst: hjemmet som base og kommandobro for ens eget virke med sig selv og med sin husstand, i verden og med verden.


Vores projekt arbejder med en kulisse, hvor man kommer så nær ved dette som muligt.


Det er netop hjemmet som et gennem hverdags-brug konsolideret redskabs- og symbolmiljø, der er den scene, hvor disse teknologier skal gøre sig nyttige. Og vi er nået frem til, at det kun kan være gennem et studie af de nytilkommende redskabers anvendelsesmuligheder i en sådan sammenhæng, at man kan få øje på deres potentielle kvaliteter for brugerne.

 

Hvilke krav må der stilles til produktudviklingen inden for hjemme-elektronikken

 
Vi står i dag i den situation, at det er en tilsyneladende uoverskuelig kompleksitet og en helt grundliggende uforudsigelighed, der præger hjemme-elektronikkens udvikling.


Det er en sand flodbølge af elektroniske apparater til hjemmet, der er i udbud og på vej ind på markedet i disse år.


Samtidigt sker der en voldsom svulmen af teletilbudsmængderne.

 

Og der er også -  hvad der forsknings-strategisk bliver helt centralt -  vidtrækkende producentplaner om :               


• udvikling af hjemme-informations -netværk. til sammenkobling af al eksisterende og kommende elektronik indenfor den enkelte bolig.


• udvikling af super-hjemme-informationsnetværk, der kan knytte blokke af boliger sammen (mest Japan) og


• udvikling af såkaldt tjenesteintegreret netværk (ISDN), som en modernisering af det nuværende telefonnet. Her satses fra starten væsentligst på telefonselskabernes erhvervskunder, men der er næppe tvivl om, at dette efterhånden også vil blive mediet for hjem-til-hjem telefonkontakten.

 
Derfor er det nu, mere end nogensinde, vigtigt at beskæftige sig med udviklingen af den samlede informatik/telematik/ automatik-situation i de private hjem.


Den konklusion, vi har draget mere end nogle andre, har været at understrege betydningen af at dette gøres ikke blot på makroniveau, i analyser af de overordnede spørgsmål om landsdækkende netværk og tjenester og på meso-niveau, som det gøres i de vigtige lokalforsøg rundt omkring i landet, men også på mikroniveau, med den fulde opmærksomhed rettet mod den enkelte husstand og den enkelte bolig, dvs. udfra et radikalt bottom-up perspektiv, i forhold til hvilket endog den græsrodsprægede lokalforsøgs-kultur får karakter af at være top-down. 

 ( En del af den modstand, vi bar mødt, kommer netop fra de kernefami1ieforskrkkede forskere, i hvis Øjne vores projekt synes at gå producenternes ærinde, ved at sætte den (isolerede?) enkelthusstand i fokus. )


Vi har i vores analyser kunnet konstatere, hvorledes udviklingen af apparatur til informationshåndtering hidtil har fundet sted på et stærkt nieche-opdelt marked. Produktudviklingen er fordelt over mange industrier og altid koncentreret om enkeltprodukter, hvis udvikling forstås ret løsrevet fra andre produktkategorier. Selv hvor man satser på integrationsløsninger udvikles kravspecifikationerne på tegnebordet. Spørgsmål om brugeres reale behov - de subjektive funktionaliteter for individuelle husstande i det virkeligt beboede hjems hverdagsrutine - får simpelthen ikke mulighed for at influere på produktudviklingen.


Man har - når det drejer sig om privathjem - ikke nogen systematisk strategi til seriøst at regne med enkeltproduktets forhold til den samlede funktionalitetsmængde lige som den samlede komplekse brugergrænseflade tabes af syne.


Vi er i vores analyse nået frem til en konstatering af, at de lettelser og berigelser, der associeres med begrebet om den elektroniske bolig, under disse vilkår - domineret af teknik og konkurrerende afsætningsinteresser -
-næppe vil kunne opveje de negative og opsplittende følgevirkninger af den beskrevne elementtænkning i produktudviklingen.


Vi har pindet de uheldige følgevirkninger ud, af en sådan udvikling for husstandene (fremmedbestemmelse er nok den mest markante). Og vi bar arbejdet med at skitsere et principprogram for en tilpasning af informatiseringen til privatsfæren, som indeholdt en række krav, der betoner menneskelige værdier, og som munder ud i en påpegning af vigtigheden af “den ultimative dokumentationsmagt til hjemmet”.

Målet, som vi kan ønske, at flere forskere sættes ind på, må være en fællesløsning med hensyn til en forbrugerorienteret produktudviklingsforskning, der kan overvinde den opsplitning, der råder mellem de forskellige produktudviklingsniecher.


Det er blevet min konklusion, at vi må forsøge at bistå dagens producenter med at anskue den samlede situation, således at morgendagens producenter af materiel, programmel og tjenester kan tilbyde forbrugerne redskaber til at håndtere/og “overleve”, psykisk og socialt.


Nu er det faktisk sådan, at der, i kraft af de ovenfor omtalte hjemme-informations-netværks-planer finder stærke tilnærmelser sted mellem de hidtil adskilte producent-niecher. Indtil videre synes disse tilnærmelser, som vi har kunnet spore det blandt de danske firmaer, at være på et rent merkantilt og teknologisk niveau, hvor samfundsforskeres og humanisters tilstedeværelse ikke bar kunnet spores.


Der udvikles et koncept for integration af informationsteknologi i fremtidens hjem, bl.a. med hensyn til standardiseringsbestræbelser. Men konceptets rent teknologiske karakter er åbenbar.

 
Der er ganske vist fra industriens side tale om, hvad man kalder “integreret produktudvikling” . Men det er dens natur at gå ud fra forhåndsafgrænsede behov. I det øjeblik det enkelte apparat skal indgå i et komplekst aggregat af apparater, og i en brug, der ikke på forhånd er defineret som en systematisk, målrationel arbejdsproces, kommer den isolation, som ligger i forhåndsfastlæggelsen af det principielle behov, let til at ligne en slags skyklapper. Så kan man nok så meget arbejde med funktions-modellering i værkstedet på det isolerede apparat, man kommer ikke i nærheden af de “realverdenskrav”, der vil komme til at betinge den reelle behovssituation.


Vi har derfor med et vist belæg kunnet påpege, at det er af afgørende betydning, at der i produktudviklingen inddrages erfaringer med virkelige brugerhusstande, og at f.eks. den totalmiljø-prototype, som vi udvikler, vil kunne bane vejen for mere begavede lokalforsøg.

 

Men her kommer vi så til spørgsmålet om, hvordan der kan etableres et rationelt samarbejde med industrien, der kan få konsekvens for produktudviklingen.


Problemer og erfaringer i samarbejdet omkring produktudvikling

 
Ét hovedproblem er, at vi her må tænke på en videre tidshorisont, end de enkelte virksomheder normalt er villige til at indtænke i deres produktudviklings-investering.


Et andet hovedproblem er den organisatoriske struktur i nutidige store
industriforetagender.


Et tredje problem hænger sammen med den hidtidige anvendelse af
begrebet prototype i apparat-industrien.


Indenfor Edb-verdenen er begrebet prototype - i kraft af den relative apparatur-uafhængighed - gået hen og har fået en helt ny betydning, nemlig som en tidlig funktionsmodellering, der kan bringes ind i realverdenens brugssammenhæng og afprøves der, af de kommende brugere, for så at underkastes modifikationer, blive ført tilbage i brugermiljøet, igen blive modificeret etc. etc. - en såkaldt iterativ prototypeudvikling, eller eksperimentel systemudvikling.


En sådan eksperimentel systemudvikling er principielt fremmed for apparatindustrien, og klart også langt vanskeligere at gennemføre, når det drejer sig om materiel-produkter.


At der - i forbindelse med vores område - alligevel er en sådan tænkning på vej fremgår f.eks. af publikationen “Hjemmets Informations Netværk” (B&O, JT og S.T.Lyngsø, 1989), hvor det fremhæves, at det er af væsent1ig betydning, at der igangsattes realistiske byggeprojekter, der er udrustet med sådanne netværks-installationer, og som skal have til formål at løse de problemer, der opstår, når teori skal omsættes til praksis. Man finder dette væsentligt, fordi det kan hjælpe til etablering af nye industrielle samarbejdsstrukturer, give erfaringer omkring brugernes reaktioner og behov, og være medvirkende til at der opstår konkrete, “kommercielt rigtige HIN produkter”

.
Vi har erfaret, at der hos enkelte af virksomhedernes medarbejdere er en vis forståelse for, at man, ved at skyde totalmiljø prototype metoden ind i leddet mellem elektronikfabrikkens prøverum og feltforsøg i lokale opgange, kunne etablere en platform, hvor nogle primære erfaringer omkring brugerens reaktioner og behov betydeligt hurtigere og med færre omkostninger lod sig indhente. På denne made ville man få en mulighed for at arbejde sig igennem ti eller tyve prototype-generationer, inden man færdigudviklede sit produkt, og man kunne herigennem springe unødvendige, middelmådige produktgenerationer over, og dermed - i forhold til verdensmarkedet - overhale andre producenter på en radikal made.

 
Interessen for vores indfaldsvinkel har også været stor nok til at Byggeriets Udviklingsråd og Teknologirådet har givet os nogle igangsættende bevillinger, og flere store virksomheder har udlånt og opstillet deres apparater hos os.


Men det er et problem, at det udredningsarbejde, vi på denne baggrund producerer, i hvert fald i de tidlige faser, bliver for komplekst og mangedimensionelt til uden videre at lade sig kanalisere tilbage i det industrielle udviklingsarbejde.


Det hænger bl.a. sammen med, at de store firmaer ikke er personer, men myretuer.


Organisationsstrukturer og strategier er under stadig udvikling, og tidspres og interne økonomiske tommelskruer, samt de interne interessemodsætninger og personudskiftninger i virksomhederne, gør det meget vanskeligt at få etableret de produktive dialoger, der er en forudsætning for at gøre forskningsarbejdet tilstrækkeligt relevant for de rette medarbejdere, til at det kan udløse, at firmaet tager sig tid og kræfter til et forehavende af så utraditionel karakter.

 

Én side af dette problem er de etablerede hierarkiske forhold mellem et overordnet strategi-ide-niveau, et systemniveau og et derunder rangerende produktniveau. Formålet med en sådan niveaustyring er ganske vist at sikre såvel en langsigtet planlægning som strukturering og koordinering af sideløbende produktudviklingsprocesser samt kontinuitet i produktprogrammerne. Men den resulterer f.eks. i en matrixorganisation, kendetegnet ved at der udelukkende er tale om projektarbejder, hvor opgaverne løses ved oprettelse af ad hoc projektorganisationer, som opløses igen ved projektets afslutning. Der er ganske vist også en mere stabil faggruppe-struktur (f.eks. Mekanik - Elektronik- Software), men hele denne struktur er ikke umiddelbart hensigtsmæssig i forhold til bestræbelser, der som vores kræver forankring på alle de tre hierarkiske niveauer.


Det strækker sig fra det problem, at produktudlån skal evalueres med hensyn til den bundne kapitals udnyttelse i forhold til de løbende produktudviklingsprojekter over det problem, at der kommer reelle ressourceproblemer m.h.t. de relevante medarbejderes tid, og til at mandskabsmæssige ressourcer bindes dels i fælleseuropæiske projekter, dels i de nye samarbejder på tværs af de danske virksomheder.

 
Vi har, til vores formål, brug for samarbejdsrelationer der helst skal fungere i relation til flere firmaer, men det kompliceres af, at firmaerne indgår i mere eller mindre temporære samarbejdsrelationer og konsortiedannelser, hvis usikkerhedskarakter og skæbne må være vigtigere for de enkelte firmaer end deres relation til en enligstående forsker.


Konklusion
Det er på det seneste blevet klart for os, at der, under overskriften “standardisering af hjemme-elektronik”, faktisk foregår en række bestræbelser på europæisk niveau, hvor forbrugersynspunkter i meget ringe grad er repræsenteret, og hvor et arbejde som vores muligvis ville kunne integreres.

 

Vi håber dog, hvis dette skal være ti1fæ1det, at det kan ske som en videreudvikling af samarbejdet med de danske virksomheder.

 
Vores foreløbige konklusion er, at det vanskeligste og det vigtigste problem at løse, er at få etableret en fast kontaktgruppe i den enkelte virksomhed, med hvilken vi kan etablere en fortløbende dialog, der kan medvirke til, at vores forskningsstrategier kan justeres i forhold til firmaets produktudviklingsstrategier bade inden for og ud over firmaernes 3-4 årsplaner.


Referencer
Bjerg, K.: Hjemmet som Tekst- og Billed-arbejdsplads. Futuriblerne, 3-6,
1981.
Bjerg, K.: Privatsfærens Informatisering. Psyche & Logos,2, 1984.
Bjerg, K.: Experimentel Systemudvikling af Informationsteknologi til Privathjem. Psykologisk Forskningsrapport 6, Psykologisk Laboratorium, København 1986.
Bjerg, K.: Full-scale in another sense i: (Ed.)
Peder Duelund Mortensen:
Proceedings of the 1st European Full Scale Workshop Conference.
Boliglaboratoriets Forlag, Kbh. 1987.
Bjerg, K.: The Home of the 90’s. Rationale for an attempt to develop a
total-environment-prototype for the study of user-needs .
In: (Eds) F. van
Rijn & R. Williams: Concerning Home Telematics, Elsevier Science
Publishers, North Holland, Amsterdam 1988.
Bjerg, K.: 90’erhjemmets Elektroniske Situation, rapport fra etableringen af et permanent fremtidsværksted (1’ års rapport) (pp 264), Psykologisk Laboratorium. marts 1989.
Bjerg, K. og Nake, B.: 90’ erhjemmets Elektroniske Situation forkortet
udg. (pp. 16), Psykologisk Laboratorium, juni 1989.
Cronberg, Tarja: Det teknologiske spillerum i hverdagen. Nyt fra Samfundsvidenskaberne, 1987.
Cronberg, Tarja:
Hverdagslivet og den ny teknologi. Nyt fra Samfundsvidenskaberne, 1987.
Jensen, Niels Jørgen:
Ny Informationsteknologi og Danske Familiers Livssituation. Forskningsrapport nr.1, Telematikprojektet, Odense Universitet, 1987.
Kålund, Jan; Leick Lampe, B. og Birte Nielsen:
Beocenter 9000. Psykologisk Laboratorium, 1987.
Larsen, Anders; Rieper, 0 og Regis Blais:
Brug af informationsteknologi, - telehuse i norden og videotext i Frankrig. Amtskommunernes og Kommunernes Forskningsinstitut, København 1988.
Leick Lampe, Birgit:
Psykologens rolle under udførelse af delopgaver omkring informationsteknologisk produktudvikling, belyst ved konkrete erfaringer. Speciale, Psykologisk Laboratorium, Kbh.Univ. 1987.
Simonsen, J., Müermann, J., Petersen, H. og Østergård Jensen, S.: HIN,
Hjemmets Informations Netværk, udgiver; B & 0, Jysk Telefon og S.T. Lyngsø, April 1989.