Responsum fra Psykologis Laboratoriums Forskningsudvalg, (1998),
der foranledigede Kresten Bjergs fratræden


Bestyrelsen for Psykologisk Laboratorium
Forskningsudvalget

Bestyrelsen for Psykologisk Laboratorium har 5.3. anmodet om forskningsudvalgets udtalelse om ansøgning om medhjælp m.m. fra Kresten Bjerg, samt overvejelser over udnyttelsen af eksperimentalhjemmet fremover.

Baggrund for forskningsprojekter
I ansøgning (6) skelnes mellem tre sideløbende forskningsprojekter: Den elektroniske dagbog, Det virtuelle hjem og Cigaretrygeuvanen.

Baggrunden for disse tre projekter og i det hele taget eksperimentalhjemmets dannelse og udformning, er en bestemt opfattelse af fremtidens tilværelse. I fremtiden vil alle være udsat for en overvældende informationsstrøm som vi med større eller mindre succes vil forsøge at håndtere ved anvendelse af en hel række elektroniske hjælpemidler. Opfattelsen kommer bl.a. til udtryk i følgende citater:

"I think we have to occupy ourselves with the mind-blowing anarchy, the cultural destruction and the economic and ideological seduction and exploitation which may be feared from information technology, when it effectively enters the majority of private homes". ((2) s. 2).

Informationsteknologien truer med at indføre et psykisk anarki, destruere kulturen, manifestere en økonomisk og ideologisk forførelse og udnyttelse. Denne udvikling opfattes altså som negativ, og en stor del af KBs indsats består i at udtænke måder at forebygge udviklingens konsekvenser på. Der er i forlængelse heraf en grundlæggende antagelse, at udviklingen kan undgås hvis vi modvirker den psykiske opsplitning og fragmentering ved at forsøge at fastholde vores karakter og identitet. Vi skal altså modgå opsplitningen ved at sikre vores individuelle psykiske sammenhæng, vores livshistorie, vores selvdannelse.

Det vi skal gøre for at modgå opsplitningen er ikke at forkaste informationsteknologien, men derimod at tage den til os - og anvende den på en anden måde end den forførende og opsplittende. Når eksperimentalhjemmets apparatur-bestykning kan forekomme uindviede som en kulisse til "big brother is watching you" - så er det en misforståelse. Ideen er, at teknologien skal anvendes til at modgå den vildtvoksende informationsteknologis værste virkninger.

Den teoretiske baggrund for KBs projekter kan formentlig samles i betegnelsen konstruktivisme. Det væsentlige er, at vores personlighed, karakter, identitet, selv ikke er en en-gang-for-alle etableret størrelse, men noget der hele tiden skabes i vores omgang med hinanden og de ting vi omgiver os med. Personligheden osv. er noget der konstant skabes - og hvis vi ikke lægger os det på sinde, vil vi blive skabt af de relationer vi indgår i. Valget er altså at vælge at reflektere over relationerne og herved selv være med til at skabe os selv - eller at undlade denne reflektion og mere eller mindre passivt blive skabt af andre. Intentionerne for KBs arbejde er at etablere muligheder for :

" ...at fastholde vores eget hverdagslivs processer og fænomener og en løbende forståelse ... af dem - så vi kan blive klogere på dette hverdagslivs helhed.
...give mennesker redskaber i hænde til at udfolde en kvalificeret praktisk refleksivitet" ( (1) s. 2).

"Hvordan kan vi fra grunden af blive i stand til at redegøre for strukturerne i vores egen livsverden i dens betydningsrigdom ....?
Hvordan kan vi fastholde, overskue og foregribe vore egne engagerede gøremål i kropslige, praktiske og sociale fælles virkeligheder?
Og hvordan kan vi forfølge vores dynamisk udviklende personlige tematiseringsrelevanser og planer midt i strømmen af påvirkninger, der konkurrerer om vores opmærksomhed" ( (1) s. 3).

Når KB på denne måde fremhæver det nødvendige i at man skal "fremstille" sig selv og reflektere over sig selv, så er det ud fra to antagelser:
- at vi i fremtidens samfund bliver nødt til bevidst at forholde os til os selv
- at vi på denne måde bedst kan bidrage til at vi alle bliver vores egne terapeuter. KB mener, at vi i stedet for at samle "ekspertviden om lovmæssigheder og årsagssammenhænge i menneskets psykiske og sociale liv med henblik på deres anvendelse i professionel intervention" ((1) s. 1) i stedet skal bidrage til at den enkelte mestrer en tilstrækkelig indsigt i sig selv.

Tre projekter
Cigaretrygeuvanen
KBs projekt om cigaretrygningen sigter mod en "beskrivelse af rygevanens detaljerede struktur, beskaffenhed og funktioner for den enkelte vaneryger i dennes hverdagslivsmæssige kontekst". ((8) s. 3). Hensigten er at kortlægge vanen ved konkret at registrere tidspunkter, ledsagende aktiviteter m.m. I en senere beskrivelse (Forsknings- og publiceringsplan), nævnes udviklingen af et "sladrende cigaretetui" med automatisk registrering af cigaretforbrug. Man vil senere (principielt) kunne registrere en række fysiologiske parametre - blodtryk, puls, kropstemperatur osv.

Givet at disse informationer var registreret i en form som er bearbejdelig, så vil den enkelte: " i et senere døgn kunne forholde sig reflekterende, relevansindexerende og analyserende til et forudgående døgns datakorpus, og forsøge at producere enkelte kondenserede situations- og forløbsfortællinger efter egne relevanskriterier". ((3) s. 7).

Den elektroniske dagbog,
Udviklingen af den elektroniske dagbog - som for så vidt har et mål der svarer til cigaretvanens kortlægning - blot for andre aktiviteter også, kan præcisere som: udvikling af en "faktuel logbog", hvilket vil sige registrering af hvad man ønsker at registrere med tids og rumangivelse; en "fænomenologisk dagbog" forstået som registrering af diverse oplevelser, tanker og følelser. Denne registrering, - som siden tænkes udbygget (principielt) med registrering af "kropstemperatur, blodtryksvariation, motoriske bevægelsesindexer, pulsvariation, skift i respirationsmønster, koncentration af stresshormoner i blodet, skift i dominans mellem hjernehalvdele" (s. 12). Mere kortsigtede mål for registrering er: automatisk registrering af besøgte internetadresser, åbnede og redigerede filer, førte telefonsamtaler, sete TV-programmer.

En stor del af KBs arbejde er at udvikle grænsefladen til alle disse data. Hvis de skal kunne bruges til en selvreflektion m.m. så kræver det en organisering og fremstilling, som præsentere dataene i overskuelig form. De mange "ord" omkring dette: f.eks. "navigerbart perspektivisk 3-dimensionel tidskalenderrum, ikondata til cirkulære (eller helisk 3D) døgnmatricer og interaktivt display" dækker over en udvikling af selvdefinerede ikoner, og præsentationer af dagsforløb.


Det virtuelle hjem
Citat: "Målet er at anskueliggøre den rolle, nye redskaber for 3D vektorgrafik og 360 graders videopanoramaer samt hyperlænkning og Internet-adgang kan få for en husstands identifikation og orientering i et selvreferentielt hypermedie, organiseret tidsgeografisk som indekserbar repræsentation af bolig, krop og lokalområde".

Hvor der i de to ovenstående områder var tale om at registre bestemte handler, tanker osv., så er der i det tredje område tale om en totalregistrering i form af en "virtualisering". Man kunne tænke sig at en bolig registreres tredimensionelt (via video), at der konstrueres kroppe som kan befolke
denne tredimensionelle størrelse, og at det hele kan manipuleres i diverse forløb. Man vil altså fiktivt kunne fremstille bestemte handlingssekvenser m.m.


Tidligere bevillinger (såvel interne som eksterne)
I perioden 1994 - 1996 har KB opnået følgende bevillinger, hovedsagelig fra eksterne kilder
1.2.1994: 43.293,- (_-delen betalt af Psyk. Lab., resten af fakultetet.) - til medhjælp
5.1.1995:146.560,- : Skandinavisk Tobakskompagni: Den hjemlige cigaretrygevane
2.2.1996: Statens Humanistiske Forskningsråd: 49.945,20 - til medhjælp
13.11.1996: 12.000,- Psyk. Lab. til apparatur


Konklusion
Udvalget ønsker at knytte følgende kommentarer til KBs forskning:

(1) Så vidt vi kan se er det ikke afklaret i hvilken udstrækning de informationsteknologiske anvendelser har mulighed for at slå om i en direkte negativ virkning. Til tider er det meget vanskeligt at se hvad der er forskellen på det informationsteknologiske mareridt og det informationsteknologiske paradis. F.eks. er der i det anvendte materiale ingen overvejelser over hvor meget tid der egentlig skal bruges på den blotte selv-registrering. Hvis man vitterligt skal bruge alle til rådighed stående hjælpemidler for at danne et virtuelt hjem - der i sin konsekvens nærmere er en virtuel tvillingepsyke - så forekommer det ressourcemæssigt at blive helt uoverskueligt. Og følgende scenarie er nærliggende: "man bruger hele sin fritid på at registrere hvad man bruger sin fritid til".

(2) Der forekommer at være en tendens til "faktapositivisme" - det er tilsyneladende sådan, at enhver registrering er i sig selv anvendelige og god, og til tider, at det er den blotte registrering som er målet. Det er f.eks. vanskeligt at se hvad registreringen af cigaretvanen egentlig kan bringe af nyt. Et ganske almindeligt interview ville kunne blotlægge døgnvariationen i rygevanen, og det forekommer os at være skudt helt over målet, at registrere et utal af data. Sagt på en anden måde, er det ikke sandsynliggjort, at registreringen kan bruges. Et videre arbejde med dette projekt burde i højere grad bringe empirisk belæg for at den selvreflektion, som registreringen kan danne basis for, er anderledes og mere brugbar end den der kunne foranstaltes uden disse registreringer.

(3) En stor del af KBs arbejde er teknologiudvikling. Bortset fra at udviklingen inden for IT området går så hurtigt, at det forekommer os at langt det meste allerede er udviklet - det gælder automatisk registrering af filer, internetopkald, telefonsamtaler, og det gælder en række tilgængelige informationsdatabaser - så er det et principielt spørgsmål, om universitetsforskning kan bestå i teknologiudvikling. Som helhed burde der bruges langt mere tid på at dokumentere de opnåede resultater - der er stort set ingen dokumentation - inden der hastes videre til nye projekter, som heller ikke bliver dokumenteret. Og på at udarbejde nogle teoretiske rammer for den mediebaserede selvreflektion.

Her ville KB muligvis indvende, at det er spørgsmål om forskellige opfattelser af videnskab. KB afskriver tilsyneladende ekspertviden og gængs psykologisk forskning og lægger som alternativ op til udviklingen af muligheder for selvreflektion via de elektroniske hjælpemidler. Bortset fra at projektet i givet fald ikke er forskning, men udviklingsarbejde, så gælder det for hvad som helst at indsatser der honoreres skal kunne dokumenteres. Det skal dokumenteres, at de udviklede grænseflader og registreringsværktøj vitterligt kan bruges til selvreflektion m.m.

M.h.t. forskningsudvalgets stillingtagen til udnyttelse af eksperimentalhjemmet fremover er der flere hensyn at tage:

- bevillingsmæssigt forekommer det ikke rimeligt, at der skal tilflyde eksperimentalhjemmet relativt store beløb, som fragår andre områder. De teknisk set relativt bekostelige arrangementer skal vedligeholdes og hele tiden udbygges. Set i lyset af de endnu ikke dokumenterede resultater samt i lyset af spørgsmålet om teknologiudvikling versus forskning, må konklusionen blive, at det er nødvendigt med eksterne midler til for at opretholde det fremover eller at begrænse aktiviteten til det mindst teknologikrævende og bedst dokumenterbare.

- blandt de skitserede forskningsprojekter forekommer det udvalget, at dagbogskonceptet er relativt langt fremme, og at forskningsindsatsen burde koncentrere sig om at udbygge denne funktion samt at dokumentere dens anvendelighed.


Aktuelle ansøgninger:
Ansøgning af 15.2. 1998 er allerede behandlet af bestyrelsen, som har bevilget fotokopiering og software.

M.h.t. ansøgning om studentermedhjælp 15 timer ugentlig i 38 uger, må udvalget konkludere, at ovenstående dokumentation må være første betingelse for at en så stor del af instituttets samlede ressourcer til medhjælp anvendes til dette.

M.h.t. teknologiudviklingssiden og delvis metodeudviklingen forekommer det udvalget, at der må kunne søges om midler til dette i forskellige teknologiudviklingspuljer som der vitterligt er en del af. Der er f.eks. en række programmer til udvikling af IT-hjælpemidler i undervisningen, som der burde kunne søges penge hos.



Kilder
(1) Selvredegørelsens nærmeste udviklingszoner
(2) Towards the Virtual Home
(3) Forsknings og publicerinngsplan
(4) Til Udvalget vedr. uddannelses- og forskningenhed for Humanistisk Informatik
(5) Ansøgning af 26.1 om Power-Mac
(6) Ansøgning af 15.2 til Bestyrelsen om medhjælp m.m.
(7) Ansøgning af 15.2 til Det Humanistiske Fakultet om financiering af undervisningsforløb
(8) Kom-I-Gang med Kvalitative Forskningsmetoder
(9) Den hjemlige cigaretrygevane - bilag til ansøgning til Skandinavisk Tobakskompagni