CITIZEN SCIENCE 1

Med alle de dokumentationsmuligheder, som borgere i bredbåndssamfundet med en mobiltelefon og en bærbar computer nu har ihænde, og de samarbejdsmuligheder de har indenfor rækkevidde, hvis de kan ha internetopkobling, ser vi spirerne til en helt ny demokratisk borgermagt.

Jeg har fokuseret på disse muligheder først og fremmest udfra spørgsmål om selv-dokumentation, og udviklet en prototype til et freeware program for personlig dagbogsføring. www.phenomenalog.dk

Jeg tror at "accountability" først og fremmest bør betragtes udfra synsvinkelen "self-accountability" : Ordet "selv-redeforgørlighed" er kejtet på dansk, men der ligger for mig en vigtig pointe i, at borgerne bør hjælpes til at se sig selv som forskere, som kan samle empiriske data om de oplevelser de har, de tiltag, de gør og de hændelser der overgår dem.

Kultiveringen af borgernes dokumentationsmagt

Jeg skifter bestandigt mellem de forskellige vinkler og perspektiver, et sådant redskab kan anskues fra.

a)      Oplysningstidens tavle og griffel i tornysteret
b)      Lommebogen i baglommen
c)      Søfarendes logbog ved sejlads på ukendte verdenshave, i ukendte søer og ad ukendte floder.
d)       Opdagelsesrejsendes journaler
e)      Den experimenterende naturforskers uophørlige notering af sine observationer, sine forsøgs detaljer og deludfald
f)      De settler-husmødre der førte dagbog om de nye livsomstændigheder, når de blev bosat i en dal eller på en prærie i det vilde vesten i slutningen af 1800-tallet
g)      Lægejournaler

Mindst disse 7 perspektiver må anlægges på computeren som personlig kommandobro for logbogsføring.

Idet man samtidig må betænke den informationsjungle som borgeren skal overleve i, forældelsen af gamle vaner, de bestandigt nye krav og nye betingelser – ikke mindst informationsteknologisk: beherskelse af computeren og dens forskellige programmer, ihvertfald tekstbehandling, mail og internetadgang. og holden styr på alle de dimser, ledninger,stik, licens- og kontonumre, pinkoder og passwords, som bredbåndssamfundet kræver.

Og, på den anden side, åbningen ud til de genfindelige kundskabers  multimediale og globale cyberspace på internettet
Og de kulturelle og sociale platforme (www.sites) hvorom og hvori netværk dannes, oftest åbne og deltagerindbydende.
Det er med udgang i disse perspektiver man bør anskue

•       Dagbogens rolle i at finde ud af, hvad det egentlig er man bruger sin tid til
•       Dagbogens rolle i kreative processer
•       Dagbogens rolle i omsorg for andre
•       Dagbogens rolle i omsorg for sig selv og sin krop, symptomer medicin og behandling
•       Dagbogens rolle for kroniske somatiske handicapgrupper såsom diabetikere...og   og 
•       Dagbogens rolle for mentalt handicappede
•       Dagbogens rolle for alkoholister, rygere, stofbrugere og kriminelles rehabilitering
•       Dagbogens rolle i omsorg for ens rum og ens hjem
•       Dagbogens rolle i forhold til tidsperspektiver , - nære og videre
•       Dagbogens rolle i forhold til vaner og uvaner
•       Dagbogens rolle i forhold til kontakt og orientering, via input og output i medier
•       Dagbogens rolle i "selv-redeforgørlighed" i kritisk medborgerskab
•       Dagbogens rolle .i  konsolidering af   personlig social identitet, som bredbåndssamfundet definerer den (kontonumre,kontonavne, pin-koder og passwords ud i det globale cyberspace , banken,posthuset,telefonen, mobilerne, abbonnementerne, licenserne, taxametrene),

Jeg mener vi har et ansvar for at udstyre ihvertfald skolebørn og unge med de bedst mulige redskaber til at føre en tidsvarende (multimedie) dagbog, så de, hvis de vil, kan bruge deres laptop som en personlig kommandobro, organiseret omkring en tidsvarende logbogsdagbog,